Så er vi - fire hunde, syv hvalpe og jeg - flyttet ind i soveværelset i vores hus. Vi har et fungerende toilet, men derudover er eneste vandforsyning det, der skal blive til vandet i køkkenet. Jeg har købt en ovn med to kogeplader, som står på mit hundebord i det kommende bryggers. Møblementet i soveværelset er en lånt madras og et par stole fra min far. Og mit lille hundebord. Det bliver spændende, om vi kan få det til at fungere. Og om vi skal vente længe, før vi kan flytte ind i resten af huset!!!
Jeg er ikke imponeret over dyrlægevagten! Sent i går aftes blev freja voldsomt urolig og fik feber - næsten 41! Jeg ringede til dyrlægevagten, som skulle til at operere. Det ville tage mindst en time, og bagefter kunne der opstå noget akut, fordi vagten også fungerede som skadestue. I øvrigt var det ikke sikkert, at de kunne sige, hvad der var galt - det kunne være nødvendigt at overlade det til specialisterne, som selvfølgelig først var der mandag morgen.
Jeg mener, hvad var så pointen med at tage en syg tæve og syv nyfødte hvalpe ud i kulden... for så måske at skulle sidde i timevis i et venterum med andre syge dyr??? I hvert fald tog jeg beslutningen om at vente og i stedet tage Freja til min egen dyrlæge her i morges. Hun kunne hurtigt stille diagnosen: kalkchok (akut kalkmangel på grund af mælketilgangen). Jeg havde selv haft samme tanke; enten det eller en infektion.
Behandlingen er en sprøjte med kalk og derefter kalktabletter. Ubehandlet kalkchok kan medføre døden, men heldigvis har vi nået at få styr på det. Og samtidig fik hvalpene et tjek - jeg skal især holde øje med min lille han, som ikke helt er oppe på sin fødselsvægt endnu. Men han er en lille fighter!
Alting var klart, timet og tilrettelagt. Freja og Mille er hos mine børns far sammen med Sebastian - og en taske med alt til den forestående hvalpefødsel. Jeg skal flyve hjem i morgen i stedet for at køre med "hundebilen" (Kirsten tager sig af Aleqa og Nalle på hjemturen) - planen var, at jeg skulle nå hjem til Frejas fødsel. Jeg skriver VAR, for mens jeg sad på en restaurant i Birmingham ringede Sebastian og fortalte, at fødslen var i gang. Jeg fik ham til at tilkalde Chilina (der har Milles søster Luna), selv om han sagde, at Freja fint klarede ærterne selv! 😮 Her til aften ringede han igen og fortalte, at der nu lå seks fine små hvalpe hos Freja. Og lige efter vi havde afsluttet samtalen, kom der en sms med ordlyden "Nå, så er der syv". SYV HVALPE - og jeg er gået glip af fødslen! 😥
Dyrlægekontrol af Aleqa og Nalle. I morrgen går turen til Crufts! Vi skal have Kirsten, der har Emma og Nalles datter Cleo, med (Cleo skal nu ikke med), og vi skal køre sammen med Marianne og Lars og et par andre med papilloner.
I dag har vi været på besøg hos Hugo og hans familie. Hugo er fra Frejas kuld 2. Han nyder et herligt hundeliv med sin bichon-bror, bichon-søster og sin menneskefamilie.
I dag har Nalle været på damebesøg i Sverige. Nu håber vi bare, at der er "gevinst" 😲
Fordi der er så mange andre usikkerhedsmomenter i vores liv lige nu - husrenovering, midlertidig bopæl i sommerhus og ikke mindst en rejse til England (Crufts, verdens største hundeudstilling) på tidspunktet for forventet fødsel - har jeg denne gang valgt at få Freja skannet. 5-7 hvalpe, lyder budet fra Buddinge Dyreklinik! Indtil videre tager Freja situationen med ophøjet ro i sommerhusets bedste stol!
... Og så oprandt dagen for et besøg hos Luna og hendes familie. Som altid super hyggeligt!
I dag fylder Mille 12 år! Stort tillykke til hende og til hendes søster Luna. Helt oplagt har vi brugt anledningen til at få en aftale i hus om besøg hos Luna, Rossi, Chilina og Steen. Godt med noget at glæde sig til! 😀
Fødselsdagen har vi i øvrigt brugt til en dejlig tur til stranden i det fine vintervejr.
Så har Freja og Nalle parret sig for fjerde gang (!). Så er det vist uundgåeligt, at der kommer hvalpe i Kennel White Life til foråret!
Både Freja og Aleqa er i løbetid. Egentlig var det meningen, at jeg skulle af sted med Freja til en parring, men Nalle ville det anderledes. I dag hoppede han på Freja, selv om det er lidt tidligt i løbetiden. Han mente altså, at han skulle være far til Frejas sidste hvalpe 😲
Måske er jeg blevet klodset, måske er jeg for træt - eller også er min saks bare blevet helt utroligt skarpt, efter at have været en tur i Tyskland til slibning (en tabt saks er lig med en nødvendig slibning, fordi sakse utroligt let bliver slået skæve). I hvert fald lykkedes det mig at klippe mig i fingrene hele TO gange, da jeg klippede Aleqa! Men hun blev nu fin alligevel...
Der er allerede gået tre uger, og vi er ved at vænne os til sommerhusområdet. Det er skønt - men ofte koldt pga. vinden - at gå langs stranden mod Rågeleje. Men at det er juleaften om bare et par dage er ikke til at fatte. Bortset fra et par englelysestager har vi ikke pyntet op til jul. Men hundene skal have deres julebad!
At køre tværs gennem landet, når politiet fraråder al udkørsel, må vel nærmest betegnes som galskab. Når formålet så er en hundeudstilling, bliver det kun endnu mere.... sindssygt!
Men
det var altså vigtigt at være til stede, når afgørelsen om årets guld, sølv og bronze bichon frisé skulle kåres. Aleqa endte som årets bronzehund - jeg er MEGET stolt af hende!
I denne weekend har vi holdt pause fra nedpakningen af vores hjem for at tage en smuttur til Prag - og hundeudstilling, selvfølgelig. Det er hyggeligt og rart at rejse med hundevenner, der har andre racer: Marianne med papillon og Lone med amerikansk cockerspaniel. Og så er man jo ikke konkurrenter!
<p>Der er helt sikkert også noget, der hedder modenavne til hunde. Selvfølgelig kan man ikke konkludere noget ud fra to hvalpe, men det er da pudsigt, at begge tævehvalpene fra dette kuld i fremtiden skal lystre navnet Bella. Denne Bella kan se frem til et godt liv hos Birgitte på Frederiksberg.</p>
<p>I dag havde jeg bestemt mig for, at jeg ville forsøge at tage en serie portrætfotos af hvalpene. Ideen var, at hvalpene skulle stå pænt på bordet, sådan som man ville gøre det på en udstilling. Men at få ordentlige billeder ud af det uden en hjælper, viste sig at være noget nær umuligt. Med 10 sekunder til at løbe fra kameraet til bordet, stille hunden - og smile var opgaven nærmesst dømt til at mislykkes. Her er det hanhvalpen White Life´s Point of No Return, som kommer til at hedde Hugo.</p>